Hvad betyder det for dig, at have overblik over dine ting?

100 point pr. dag

Forestil dig, at du vågner op hver morgen, med 100 point på din mentale konto.

Det er de point du har at bruge til hele dagen, til at træffe alle de beslutninger, det kræver at få hverdagen til at fungere, med alt hvad det indebærer - 100 point.

Så starter dagen…

Scenarie 1:

Hvad skal jeg have på?

Du åbner dit klædeskab, det er vildt rodet, og du ved ikke hvad du har, eller hvor tingene er…og halvdelen har du ikke haft på i flere år…du bliver ramt af en følelse af frustration, overvældelse og skam…

Minus 20 piont

 

Hvornår er jeg løbet tør for pålæg?

Arhmen for h…., er der ikke mere spegepølse? Og hvorfor er der 2 åbne pakker smør?!?
Manglende overblik i dine køkkenskabe og i dit køleskab, koster mange penge på madkontoen..og humøret.

Minus 20 point

 
 

What! Er alle madkasser i opvaskeren?

Hvorfor blev den ikke sat i gang i går?
Hvor er låget til den her madkasse? Og hvor er rosinerne til havregrynen?!?
Når alting ikke har et fast sted at bo, og din hverdag ikke indeholder en smule struktur, så kan hverdagsprocesser blive tunge og konfliktfyldte.

Minus 20 point

 
 
 

Hvor er mine nøgler?

Hvem har taget mine nøgler?!?
Hvor har jeg lagt mine nøgler?!?
Hvem har set mine nøgler?!?!
AARRGGHHH, jeg er allerede sent på den!!?!?

Minus 20 point

Frustreret og forvirret…

Når du ikke har overblik over dine ting, og når de forskellige ansvarsområder er uklare - så vil dit mentale load eksplodere, og du risikerer at gå ud af døren, nedtrykt, irriteret og med kun 20 point tilbage på kontoen!

Eller værre endnu, måske har dine frustrationer, udløst en konflikt med din mand, hustru, kæreste, roomie eller børn, så du faktisk er helt nede på minus 50!

MEGAØV måde at starte din dag på..

Bare rolig….sådan behøver det ikke at være…

Forestil dig i stedet dette, scenarie 2…

 
 
 

Overblik i klædeskabet

Du åbner skabet. Med et enkelt øjekast, har du overblik, over ALT hvad du har!

Du kan finde dine yndlingsbukser, med lukkede øjne.

OG! Du kan fortælle en anden præcis hvor de er, med lukkede øjne.

OG!

Du kan se, at du snart skal vaske, fordi du kun har 4 sokker tilbage.

 
 

Overblik i køleskabet

Du har pålægskasser i køleskabet.
Alting har en plads. Og alting er samlet i kategorier.
Du ved altid, når du er ved, at være i bund, og som bonus, har du heller ikke 2 åbne pakker smør på én gang.

 

Overblik i køkkenskabe og skuffer

Du har system i dine ting.
Opvaskeren er kørt og tømt - uden stress.
Alting har en plads.
Det meste er arkiveret lodret, så du har overblik og ved hvor meget du har af hvad.

Overblik over dine ting

Dine nøgler hænger selvfølgelig på deres knage, eller ligger i deres skål på kommoden.
Ligegyldig hvor det er, så er det nøglernes hjem.
Igen:
Alting har sin plads!

Hvad gør det ved dig?

Du kan nu gå ud af døren, med 80, 90 eller 100 point tilbage på kontoen.

Fordi OVERBLIK giver OVERSKUD!

Jeg kan hjælpe dig derhen! Og det er ikke særlig svært.

Jeg har gjort alt forarbejdet for dig.
Jeg har skåret ind til benet.
Så jeg ved ved præcis hvad, der virker og hvad der ikke gør.

Er det nu, du vil skabe overblik, glæde og ro i dit hjem??

pladstildig.png
 

På et Mind your space oprydningsforløb får du overblik over tingene i dit hjem, og det skaber ikke kun plads indenfor dine egne 4 vægge.

Du skaber også mere plads indeni dig selv.

Du skaber plads til at være dig.

Hele dig!

Når du går ud af døren med max på overskudskontoen, går du ud, og gør verdenen, til et bedre sted.

Den gode energi spreder sig som ringe i vandet, og kommer helt sikkert tilbage til dig selv igen 💛

rod klædeskab.jpeg

Hvor kan du starte?

Det kan være et klædeskab, du ikke orker at åbne, fordi tøjet enten ryger ud i hovedet på dig, ligger i kæmpe bunker, hvor du ikke kan huske hvad du har nederst/bagerst/øverst, eller hvor du aldrig kan finde det du leder efter.

Eller måske er dit køkken så uoverskueligt, og bliver så hurtigt rodet, at du ikke orker at tilberede sundt og lækkert mad?

Det kan også være en kælder du ikke orker at gå ned i, fordi alt dernede er kaotisk, og du ikke aner hvor du skal starte?
Måske har du drømt om at ordne den i månedsvis…..eller årevis?



Det vigtige er ikke hvor du starter, det kunne også være i en lille ting, som en skuffe i din kommode.
Det vigtige er at du kommer stille og roligt i gang med at tage stilling til hvad du vil have i dit hjem.
Hvad du vil bruge din tid energi og penge på.

Fordi alle de ting der bor i dit hjem, bruger du tid, energi og penge på.

Hvorfor skal du bruge penge på at få ryddet op?!?

Fordi, så får du det gjort!

Det er det korte svar.

Der er også tit meget mental modstand i at skille sig af med ting.
Og der kommer jeg til undsætning med min terapeutiske baggrund

Det kan være at du har en overbevisning, om at hvis ting ikke fejler noget, “må” man ikke skille sig af med dem.
Eller du har ting med affektionsværdi, eller du har en masse “hvad-nu-hvis”-ting liggende.

Uanset hvad der holder dig tilbage, kan jeg hjælpe dig med at få klarhed over hvad der vigtigt at beholde, og hvad der er vigtigt for dit velbefindende at give videre - uden at det føles forkert, tværtimod, er det min erfaring, at modstanden bliver til lettelse…

Jeg er med dig hele vejen 💫

Synes du det lyder uoverskueligt?
Det er i hvert fald helt normalt, og grunden til at mange af mine klienter har udskudt deres proces i årevis - endda årtier.
Og alle de fremskridt du foretager, i et Mind your space forløb, foregår med små skridt ad gangen.

Jeg fungerer som livslinie hele vejen.
Og før du ved af det, er du i mål..!

Hvis tingene eller opgaverne vokser dig over hovedet, så hjælper jeg dig med, at få delt dem op i små nemme bider, så du igen kan fortsætte stille og roligt.

Hen imod mere plads, både i dit hjem og i den grad også i dit sind.

Lidt orden skaber mere orden!

Det som du vil opleve, når du går igang, med at skabe overblik, er LETHED . . .
Når du først har fået styr på ét område, det kunne være din entré, og fået organiseret den, så der er en fast plads til jakker, nøgler, tasker og sko, og den byder dig velkommen med glæde hver gang du træder ind i dit hjem..
Ja, så mærker du hvor meget energi du sparer på irritation over ikke at kunne finde tingene. Og hvor meget det betyder for energien i dit hjem, når du har taget stilling til hvordan det skal se ud og fungere.

Så er det min erfaring, at du bare vil have mere af den følelse!

Det vil sige, at du får LYST til at fortsætte et andet sted, og så et tredje sted, og så et fjerde.

Og jeg advarer dig, ofte fortsætter det udenfor dine 4 vægge.

Ikke bare på dine bunker derhjemme.
Du vil også få lyst til at få overblik, andre steder i dit liv.

Det kan være din karriere, dine relationer, din sundhed og…fortsæt selv listen 😍

OVERBLIK GIVER OVERSKUD

Overblik over dine ting, skaber RO indeni.
Mentale blokeringer og manglende overblik over dine ting og også dine mål og drømme kan dræne dig fuldstændig.
Og det uoverskuelige klædeskab, er bare sådan et dejlig nemt og konkret sted at starte, for netop at få opløst den mentale modstand.
Og når først den er opløst, så glider alt nemmere, både i dit hjem og i dit sind.